fbpx

Lydteatret Alt er en dinosaurus

En fantastisk historie
Lige hvór du vil
Når du vil

“Ved du hvad? Når man er dinosaurushistorieforsker, så tror man på, at der faktisk var en tid der kaldes hvadnuhvis-tiden. Det var en ganske kort periode, hvor havet sank, og landjorden kom til syne. Og i den tid levede der dinosaurusser her. Altså ikke bare i Danmark, men lige her i skoven, hvor du står nu.”

Lydteater direkte i dine høretelefoner

Alt er en dinosaurus er en interaktiv lydteaterforestilling af Teater Jævn i 7 afsnit for de 5-8 årige og andre legesyge sjæle. Forestillingen er skabt til at blive oplevet i høretelefoner udendørs og allerhelst i skoven.

I forestillingen kommer du med ind i et fantastisk fabulerende univers, hvor dinosaurushistorieforskerne Sofie og Steffen fortæller historien om dinosaurussen Dina og lærer dig at omskabe den verden, du står i, til noget ingen nogensinde har set før. 

Hør forestillingen her

En hyldest til børns vilde fantasi og skaberkraft

Under forestillingen bliver du inddraget gennem øvelser og aktiviteter, og samtidig opfordret til selv at bruge din fantasi til at digte med på fortællingen. Måske kan du sammen med dinosaurushistorieforskerne finde ud af, hvilken slags dinosaurus Dina er?

En fantastisk og fabulerende fortælling lige dér hvor du er

Lydteaterforestillingen af Alt er en dinosaurus kan høres helt gratis og findes som podcast der, hvor du normalt hører dine podcasts. Så tag din smartphone og børnene i hånden og lyt til en fantastisk historie lige hvór du vil, når du vil.

Hvem læser op?

Steffen Nielsen (Skuespiller)

Sofie Ancher Vea (Skuespiller)

Hvem har produceret?

Morten Mosgaard (Lyddesigner og komponist)

Holdet bag

Lene Skytt Pustelnik (Instruktør og manuskript)

Jeppe Nyholm (Instruktørassistent)

Josefine Højberg Bitsch (Forestillingsleder)

Anna Marie Houe (Proces dramaturg)

Gitte Villadsen (Koncept dramaturg)

Morten Mosgaard (Producent)