Klar til forandring

Det er nye tider for os alle. Nye tider der kræver både udvikling og fokus på innovation for at hjulene kan køre rundt for virksomheder og offentlige institutioner.

Hvorfor skal man forberede sig på forandringen

Mange tror fejlagtigt at alle besidder evnen til at udvikle og innovere lige ud af boksen. Men det er meget sjældent tilfældet. Jeg vil postulere at de fleste af os har vænnet os så meget til den måde vi tror på verden fungerer, at vi har svært ved at anerkende der rent faktisk findes et alternativ. Dertil kommer at udvikling kræver at deltagerne formår at være kreative, tænke ud af boksen, hvilket for de færreste er hverdagskost.

Man kan lidt hårdt sige at for langt de fleste vil der stå en stor uoverskuelig mur der skal passeres på vejen til forandring, og den skal passeres for at give de optimale forudsætninger.

Det er med udgangspunkt i dette, vi i Jævn arbejder med – hvordan kan vi forberede virksomheder til forandring. Èn ting er at starte en innovationsproces og fokusere på udvikling, men vi ved jo alle at godt begyndt er halvt fuldend – og glemmer man i opstarten af udviklingsprocessen at skabe de rigtige rammer, er der god chance for at man ikke kommer nær så godt fra start som hvis rammerne er på plads.

Bliv klar til forandringen

I Jævn har vi siden virksomheden begyndte arbejdet intensivt med forandring, i vores søgen har vi fundet flere forskellige teorier og praksisser vi kan trække ind – som vil skabe de rigtige forudsætninger for forandring.

Læs mere om Jævns klar til forandring kurser

Ud med forandringen

Jeg tog idag på besøg hos Public Intelligence i Odense, en virksomhed jeg for det første er stærkt inspireret af og som jeg ser meget op til. Public Intelligence skaber “Innovation fordi det virker – ikke kun fordi det er sjovt” og samarbejder med både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Vi havde masser at tale om, og jeg ser stolt frem til et kommende samarbejde med Public Intelligence, som jeg trykt kan sende virksomheder videre til der ønsker at starte en innovationsprocess.

Besøg Public Intelligence

Forandring i praksis – Mission 0.6

Som alle andre virksomheder står vi Jævn overfor store udfordringer, vi har valgt ikke at holde det hemmeligt – og dette indlæg er et godt eksempel på den udvikling vi i Jævn går igennem i disse tider. Jeg har tidligere her på bloggen omtalt Jævns mission som ind til i dag har været:

At inspirere mennesker til
Udvikling gennem leg, musik og refleksion

Jeg har igennem min dialog med kollegerne og den store hjælp jeg kan takke mit netværk for, fundet frem til at det vi i Jævn er aller bedst til – er at klargøre andre til forandring. Det handler om at få åbnet øjnene for de inputs vores omgivelser byder ind med. Vi ønsker med vores kursus at fokusere 100% på det vi er eksperter i – og det har vi nu fundet. Derfor omformulerer vi nu missionen til:

At forberede mennesker til
Forandring gennem leg, musik og refleksion

- Morten Mosgaard, Januar 2012

Skriv en kommentar

Workshops i foråret

At være kreativ er hipt. Derfor glæder det mig hver gang nogle ønsker at øve sig i at blive bedre til at lege, være kreativ og få idéer. Det glæder mig endnu mere når det er mig de ringer til, for at blive bedre. I foråret har jeg to af sådanne workshops som jeg til dels har haft før, men to workshops er aldrig ens – det hele afhænger af dem der deltager.

Workshop 1 – Gehørsang, sirkelsang og rytmikk

Vestfold afdelingen ved Norges Korforbund har valgt at gentage sidste års workshop, og jeg er derfor blevet inviteret tilbage til Skien for at afholde workshop for korsangere og dirigenter i gehørsang, sirkelsang og rytmikk. Grundidéen bag workshoppen er at korsangere og dirigenter igennem rytmisk (kropslig) træning og fokus på give/tage relationen kan blive frigjorte i deres egen musik og skabe større overskud blandt andet til egen fortolkning. I kursuskataloget står der:

Vi gjentar fjorårets suksess med et nytt kurs om gehørsang og rytmikk. Kurset er en videreføring fra i fjor, men det er også mulig å melde seg på om man ikke deltok på fjorårets kurs.
Norske kor beskyldes ofte for å være “stive” når vi fremfører rytmisk musikk.

Den danske kordirigenten og sangeren Morten Mosgaard leder et kurs med fokus på rytmikk, bevegelse, gehørsang og såkalt “sirkelsang”. Dette er kurset for deg som vil lære mer om å synge rytmisk musikk. Morten Mosgaard er en dansk sanger, sangskriver, og pedagog utdannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg med rytmisk sang som hovedfag. Mortens arbeide både som musiker og pedagog bygger i høy grad på kreativitet og bevegelse. Han er en av drivkreftene i vokalgruppen Voxnorth.

Workshop 2 – Sangskrivning


Jeg spillede i efteråret med mit orkester i Bakkehuset i Ikast, efter koncerten kom jeg til at tale med musikskoleleder i Ikast Simon Lindegaard, han spurgte mig til hvordan jeg ville gribe en sangskriverworkshop an, og aftalen var straks efter på plads. I mit oplæg skrev jeg.

“Det er mit indtryk at det rykker mest hvis man har tid til at gøre det i praksis, især hvis man kan arbejde med øvelser i grupper. Den optimale model kunne være at vende musikskolen på den anden ende en lørdag/søndag (10 – 17) og slutte af søndag eftermiddag med en koncert i Biograf foyéen hvor man kunne spille det man kalder en “songwriters in the round” koncert, hvor jeg sidder først i runden og er vært, jeg spiller en sang og derefter skiftes eleverne til at fremføre deres sange. Man kunne så skifte eleverne ud efter hver omgang. Det ville give god mening hvis de var delt op i grupper, og derved kunne spille/synge med på hinandens sange. Desuden er det ikke så farligt at spille når man ikke er alene på scenen.

Min tilgang til undervisning i sangskrivning handler meget om rammer som man lærer igennem øvelser, gruppe-modellen gør at jeg kan være meget vejledende – hvilket er min oplevelse er der det virkeligt rykker for mange.”

 

Har nogle af beskrivelserne fanget din interesse, så hold dig ikke tilbage

Skriv en kommentar

Om musik og kurser

Det er sket mange gange at jeg har fået en idé og efterfølgende, nærmest med skyklapper, har forfulgt idéen så målrettet jeg kunne for at finde ud af den måske ikke var helt komplet fra starten af. Det kan føles lidt som spild af tid, men jeg tror nu det er meget sundt at opleve. Ikke desto mindre sker det af og til for mig, indrømmer jeg gerne.

Hvad har du at ha’ det i

Når man skal lave et kursus som virksomheder betaler en acceptabel sum for at få fornøjelsen af, har jeg personligt et behov for at det jeg kommer med, skal være noget jeg har et fagligt overskud i. Da jeg startede med at udvikle dette kursus, var “noget at ha’ det i” en af mine helt store udfordringer, da jeg havde valgt en vinkel der umiddelbart var meget en arbejdsmåde jeg havde fundet effektiv i mange sammenhæng, og altså havde et praktisk overskud i, men ikke et fagligt. For mig er det ikke nok at jeg selv har haft oplevelsen af at det fungerer – det kan alle med bare et minimalt talent for formidling finde ud af fortælle til andre, men chancen for at lige netop dén løsning vil være holdbar for de fleste er forsvindende lille. Jeg har brug for at det jeg kommer med bunder dybere end bare mine egne oplevelser og observationer – det er nok også derfor jeg i så mange år har fulgt min store fascination af mine musikpædagogiske forgængere deriblandt Bernhard Christensen og Astrid Gøssel. De ville i det store hele, det samme som jeg vil idag – og deres arbejde begyndte for små 100 år siden.

Og ind kom musikken

Morten Musik og hans nye cd

Grunden til at jeg ønsker at tale om “noget at have det i” skal findes ved den pointe, at når jeg skal lave et kursus som det jeg her har startet op, finder jeg det underligt at det først er nu, godt inspireret af mine med-iværksættere på Boost Sydfyn, jeg finder ud af at musikken selvfølgelig skal spille en rolle i mit kursus. Hvis der findes et område jeg har fingrene dybt begravet, må det siges at være i musikken. Både når det gælder at skabe og at formidle. Det burde derfor være en “no-brainer” at tænke musikken skal være en central del af mit arbejde, om det er kurser eller ej, men det har det ikke været.

Min nye kursusvinkel betød at jeg overvejede at skubbe musikken ud af Jævn. Grunden til dette skal findes i at jeg har lært af nogle mennesker at det er en god idé at fokusere på én ting, at vælge hvad det er man vil satse på, så det bliver nemmere for kunden at overskue hvad der bliver solgt i butikken. Det bringer mig tilbage til mit gamle dilemma, jeg kan sagtens overskue hvad der er i butikken, men jeg kan godt forstå andre ikke har det på samme måde. Lige nu vælger jeg at gøre det til min udfordring at gøre butikken let og overskuelig, og Jævn er derfor stadig også et pladeselskab. Således har jeg allerede udgivet endnu en cd, dennegang med børneorkestret Lille Morten og Stjernerne, som jeg selv iklædt mit Morten Musik kostume står i spidsen for.

Lyt engang, og du vil finde ud af at musikken på mange måder demonstrerer hvad der er mit budskab med mine kurser. At spille musik for børn er en lang refleksion over hvad børnene gør, hvad musikerne gør og hvad jeg gør, alt sammen afhængigt af hinanden – det er hvad jeg vil inddrage i mit kursus som “hverdags improvisation”, et udtryk jeg kommer tilbage til her på bloggen senere.

Skriv en kommentar

Ny udgivelse – ny webshop

I anledning af vores nyeste udgivelse Morten Musik – Live med Lille Morten og Stjernerne, har vi åbnet en lille webshop hvor det er muligt at købe begge de udgivelser Jævn har udgivet ind til nu. I webshoppen kan du købe både digitale downloads og den fysiske cd som postordre, det er muligt at se coveret og selvfølgelig lytte til musikken.

Vi glæder os til at betjene dem.

Besøg webshoppen

Skriv en kommentar

Om venner og samtaler

Det er blevet tid til endnu et kapitel i mit kursus eventyr.

Siden jeg sidst talte om gameplan og dialog, har jeg brugt tiden på at tale med endnu flere venner end de 4 jeg havde talt med sidste gang, og selvom jeg godt kan tænke “Nu må jeg da se at komme videre”, ja så bliver jeg gang på gang forundret over hvor meget det giver for min egen opfattelse af projektet at diskuttere indholdet med andre.

For hver samtale, føles det som at jeg kommer et skridt nærmere det resultat jeg søger efter. Derfor dedikerer jeg dette indlæg til en refleksion over hvorfor man skal udveksle sine virksomhedsidéer med sine venner.

På den anden side af talentet

For nogle år siden læste jeg en bog kaldet “Beyond Talent”, det var en karriere-vejledningsbog for klassiske musikere, som gik ind og så nærmere på hvor mange muligheder man som musiker egentlig havde for selv at skabe bedre rammer for sin karriere og derigennem sin musik. Jeg bloggede flittigt om bogen på min personlige blog dengang. Jeg var især glad for afsnittet om Networking. I bogen står der:

“Networking, or “schmoozing”, simply means being neighborly, being open and being interested in meeting new people. It’s about exchanging information and ideas while getting to know people.” – Angela Myles Beeching, Beyond Talent

Det er netop disse linjer der har været grundlaget for min networking siden jeg læste bogen første gang i 2008. På en måde har jeg altid været åben og interesseret, og det er lige netop disse to ord som får networking til at hænge sammen med hvorfor jeg får så meget ud af at udveksle mine idéer med mine venner.

Åben og interesseret

Når jeg ringer til en af mine mange gode venner, ringer jeg åben og interesseret i at høre deres opfattelse af projektet, og derudfra diskutere projektet med dem. Det kan være svært at tage imod andres vinkel, da jeg selv har en klar opfattelse af tingene, men flere gange har samtalerne ført til at jeg har lavet centrale ændringer i mit koncept.

Hvad jeg tror jeg siger er ikke hvad de hører

Mit håb er at kunne inspirere andre til at de kan udvikle sig selv og løse udfordringer ved hjælp af refleksion. Jeg har en klar idé om hvordan jeg kan gøre dette, men lige meget hvor klart idéen står for mig er der en ting der er helt sikkert, folk hører ikke hvad jeg tror jeg siger. Det er der en meget naturlig forklaring på. Dette kursus bygger meget på hvem jeg er og hvordan jeg har gjort tingene i flere år, derfor tager jeg mange ting for givet. Det er lige præcist her samtaler har deres helt store styrke. Når jeg en dag skal ud og sælge mit kursus, bliver det meget vigtigt at jeg formår at fortælle det på en måde så folk først og fremmest forstår mit budskab, men også at jeg fortæller det på en måde så det bliver attraktivt for dem.

At ringe til en ven kan give et helt uundværlige perspektiv på hvad det er jeg i realiteten fortæller. Dette er selvfølgelig relativt efter ørerne der lytter, men det giver alligevel et godt billede af hvor der er forskel på min fortælling og deres opfattelse.

Hvem af dine venner kan du ringe til

Efter jeg først stødte på forklaringen af networking i “Beyond Talent”, er jeg blevet meget mere bevidst om hvordan jeg møder mennesker. Det har også gjort mig mere åben overfor venskaber, som for mig kommer langt hurtigere end de fleste i min familie. Nogle vil mene det betyder dårligere venskaber, og der er selvfølgelig grænser for hvor personlige ting man kan ringe og fortælle til en person man har været på kursus med i 3 dage, men det gør det ikke nødvendigvis til et dårligere venskab.

I mine samtaler har jeg talt med personer der kender mig rigtig godt (min mor og en barndomsven f.eks.), og derudover har jeg også talt med personer som jeg kender fra et par kurser opfulgt af en facebook samtale eller to. Begge typer er på hver sin måde fantastisk.

Jeg bilder mig ind at jeg kan fornemme hvem der ønsker at tale med mig, og hvem jeg har lyst til at tale med min virksomhed omkring. Og det er mit klare indtryk at rigtig mange af mine venner oprigtigt interesserer sig for hvad jeg går og laver, ligesom jeg interesserer mig for hvad de går og laver.

Mission 0.4

Som følge af de mange samtaler, har jeg været nød til at ændre på min mission endnu engang. Det tager jeg som et godt tegn. Refleksion er blevet et mere centralt udtryk for det kursus jeg skaber, og derfor skal det også være en central del af missionen for min virksomhed. Derfor er min nye mission blevet:

AT INSPIRERE MENNESKER TIL UDVIKLING GENNEM LEG OG REFLEKSION

Jeg kan godt more mig over at hvad jeg ønsker at undervise, er det jeg må gøre for at udvikle min virksomhed, at lege og reflektere. Tænk sig at kunne lave et produkt man selv har brug for?

1 Kommentar