Om musik og kurser

Det er sket mange gange at jeg har fået en idé og efterfølgende, nærmest med skyklapper, har forfulgt idéen så målrettet jeg kunne for at finde ud af den måske ikke var helt komplet fra starten af. Det kan føles lidt som spild af tid, men jeg tror nu det er meget sundt at opleve. Ikke desto mindre sker det af og til for mig, indrømmer jeg gerne.

Hvad har du at ha’ det i

Når man skal lave et kursus som virksomheder betaler en acceptabel sum for at få fornøjelsen af, har jeg personligt et behov for at det jeg kommer med, skal være noget jeg har et fagligt overskud i. Da jeg startede med at udvikle dette kursus, var “noget at ha’ det i” en af mine helt store udfordringer, da jeg havde valgt en vinkel der umiddelbart var meget en arbejdsmåde jeg havde fundet effektiv i mange sammenhæng, og altså havde et praktisk overskud i, men ikke et fagligt. For mig er det ikke nok at jeg selv har haft oplevelsen af at det fungerer – det kan alle med bare et minimalt talent for formidling finde ud af fortælle til andre, men chancen for at lige netop dén løsning vil være holdbar for de fleste er forsvindende lille. Jeg har brug for at det jeg kommer med bunder dybere end bare mine egne oplevelser og observationer – det er nok også derfor jeg i så mange år har fulgt min store fascination af mine musikpædagogiske forgængere deriblandt Bernhard Christensen og Astrid Gøssel. De ville i det store hele, det samme som jeg vil idag – og deres arbejde begyndte for små 100 år siden.

Og ind kom musikken

Morten Musik og hans nye cd

Grunden til at jeg ønsker at tale om “noget at have det i” skal findes ved den pointe, at når jeg skal lave et kursus som det jeg her har startet op, finder jeg det underligt at det først er nu, godt inspireret af mine med-iværksættere på Boost Sydfyn, jeg finder ud af at musikken selvfølgelig skal spille en rolle i mit kursus. Hvis der findes et område jeg har fingrene dybt begravet, må det siges at være i musikken. Både når det gælder at skabe og at formidle. Det burde derfor være en “no-brainer” at tænke musikken skal være en central del af mit arbejde, om det er kurser eller ej, men det har det ikke været.

Min nye kursusvinkel betød at jeg overvejede at skubbe musikken ud af Jævn. Grunden til dette skal findes i at jeg har lært af nogle mennesker at det er en god idé at fokusere på én ting, at vælge hvad det er man vil satse på, så det bliver nemmere for kunden at overskue hvad der bliver solgt i butikken. Det bringer mig tilbage til mit gamle dilemma, jeg kan sagtens overskue hvad der er i butikken, men jeg kan godt forstå andre ikke har det på samme måde. Lige nu vælger jeg at gøre det til min udfordring at gøre butikken let og overskuelig, og Jævn er derfor stadig også et pladeselskab. Således har jeg allerede udgivet endnu en cd, dennegang med børneorkestret Lille Morten og Stjernerne, som jeg selv iklædt mit Morten Musik kostume står i spidsen for.

Lyt engang, og du vil finde ud af at musikken på mange måder demonstrerer hvad der er mit budskab med mine kurser. At spille musik for børn er en lang refleksion over hvad børnene gør, hvad musikerne gør og hvad jeg gør, alt sammen afhængigt af hinanden – det er hvad jeg vil inddrage i mit kursus som “hverdags improvisation”, et udtryk jeg kommer tilbage til her på bloggen senere.

This entry was posted in Kursus, Udviklings dagbog. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>